Fibromyalgi

 

 

Massage kan have en gavnlig effekt på fibro-myalgi. Det løsner op og giver en lethed i kroppen, i stedet for den tunghed mange føler.

 

Hos Royal Beauty & Wellness i Aalborg har man stor erfaring med massage til fibromyalgi-ramte.

 

 

 

 

 

 

Fibromyalgi

 

 

 

Fibromyalgi er en sygdom, der er omgivet af mange myter og stor uvidenhed, og lægevidenskaben er først nu ved at få øjnene op for hvad der kan gøres. Vi vil her på siderne fortælle om fibromyalgi, hvordan den påvirker hverdagen, samt hvad man kan gøre for at lindre smerterne.

 

 

Fibromyalgi medfører, at patienten får udbredte kroniske smerter i led og muskler samt en markant udtrætning. Alvorlige søvnproblemer og koncentrationsbesvær samt forskellige målbare forstyrrelser i centralnervesystemet er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Andre symptomer kan være irritabel tyktarm, nedsat immunforsvar, svimmelhed, tørre slimhinder samt tand- og kæbesmerter.

 

Tidligere har lægerne ordineret forskellige former for gigtmedicin eller lignende smerte-stillende medicin, med de følgesygdomme som kommer af stor medicinering. Nu er der heldigvis kommet en større forståelse for sygdommen, samt om hvad der kan gøres.

 

Fibromyalgi kan ramme alle både unge og ældre, mænd og kvinder. I lighed med andre kroniske smertesygdomme er der dog en klar overvægt af kvinder blandt de personer, som får sygdommen Disse tegner sig for mellem 75 - 90 % af tilfældene, mens tallene for mænds vedkommende ligger mellem 10 - 25 %. Tidligere var det oftest kvinder mellem 40 - 65 år, som fik stillet diagnosen, men der ses nu en klar tendens til, at især mange yngre mennesker helt ned til begyndelsen af tyverne diagnosticeres.